14 okt At netværke er ikke at gøre sig til men at gøre noget – for andre
For et par dage siden skrev statskundskabsstuderende Emil Sloth Andersen i et debatindlæg i Politiken, at unge studerende må prostituere sig via networking for at komme i betragtning til jobs og andre muligheder.
Han bryder sig bestemt ikke om tanken og beskriver en oplevelse på et kursus i networking sådan her: “I pausen networker vi omkring et klinisk stålbord. Hele atmosfæren gør mig stakåndet. Mine håndflader bliver svedige. Min puls ryger i vejret. Det 200 kvadratmeter store lokale lukker sig om mig, mens jeg balancerende med pindemadder og rosévin forsøger at kopiere de andres bevægelser.”
Der er flere ting, der springer i øjnene. For det første handler Emils indlæg om den type overfladisk networking, som vi plejer at kalde face-to-face-salg. Her handler det først og fremmest om at få solgt sig selv, og vejen derhen er at vise en grad af interesse for de andre i lokalet. Det har ikke noget med sandt relationsarbejde at gøre. De dybe relationer, der virkelig har værdi, kræver et helt andet dybt og langvarigt engagement i andre mennesker (det skriver han også selv i et senere afsnit: “Og for det tredje bør vi i højere grad dyrke de nære og dybe relationer, så de mange, men overfladiske bekendtskaber kan træde i baggrunden”).
For det andet virker Emil Sloth Andersen som en, der ikke bryder sig voldsomt om kontakten med nye bekendtskaber og som bliver utryg i situationen. Dem er der rigtig mange af. 40 % af alle danskere er så indadvendte, at det er svært for dem at være i sociale sammenhænge med ukendte mennesker. Mange af dem søger ind i erhverv, hvor de forsøger at gemme sig foran en skærm, i et regneark eller en programmering. Men da Emil Sloth Andersen jo har ret i, at det er svært at begå sig i dag uden gode relationer, tvinges de i stadig højere grad ud alligevel.
Vores holdning til det at netværke er, at det ikke handler om at “gøre sig til” men tvært imod om at gøre noget – for andre. Det er på den måde, de gode relationer bliver bygget op. Og det er der brug for fremover, ikke mindst i rådgiverfagene. Derfor er vi glade for netop at have budt det første revisionsfirma velkommen som kunde hos NetværksMester.
http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE3417641/netvaerksmanien-goer-unge-til-prostituerede/