12 feb Netværk kan og skal læres

Har du været ude og hilse på nye kontakter for nyligt? Altså sådan rigtigt hilse på?

Indenfor de sidste ti dage har jeg hilst på i omegnen af 500 mennesker. Og med ”hilst på” mener jeg givet hånd til, ikke blot sendt et nik med hovedet eller en løftet hånd. Nej, alle har jeg givet mindst et rigtigt håndtryk, for jeg sagde både goddag og farvel til mange af dem. Og hvad er så et rigtigt håndtryk?

Det var et af fokusområderne i artiklen om NetværksMester, som var i Børsens Executive onsdag den 27. januar 2016. Under overskriften ”Netværk kan og skal læres” viste artiklen blandt andet fire store billeder af mine hænder i fire varianter af et håndtryk: Det dominerende, det vigende, det slappe (også kaldet Kødklumpen) og det ligeværdige, tætte og tilpas faste – altså det rigtige håndtryk. Men hvorfor overhovedet tale om håndtrykket? Fordi håndtrykket er en af de basale dele, som er med til at skabe en ny kontakt om til en god relation – eller med til at nedbryde relationen, før den overhovedet er kommet i gang.

Når du hilser på et andet menneske, registrerer du ubevidst din oplevelse. Og håndtrykket er en vigtig del af det, du danner dit første indtryk ud fra, fordi det er en fysisk manifestation det, vi kan kalde niveauet af jeres møde. Hvad oplever du? Er det et rart møde? Føler du dig mødt og set, så du har lyst til at møde personen igen? Og selvfølgelig den anden vej rundt: Hvilke signaler sender du med dit håndtryk?

Pointen i artiklen i Børsen og i alt det arbejde, vi laver i NetværksMester, er, at de færreste er født som super netværkere; at netværke er et håndværk, som sagtens kan læres. Men også et håndværk, som mange med fordel kan træne mere. Som Lise siger i artiklen, så er netværk det nye sort. Vi ved, vi skal netværke, men de færreste ved, hvordan det gøres i praksis. Vores mange år som aktive networkere har vist os, at forskellen mellem udbytte og spild af tid ligger i de små ting som for eksempel et godt håndtryk.

Du kan også læse hele artiklen i Børsen via dette link.

Søren Mortensen