Lise Evald Hansen

Kommunikationsjournalist, Cand. scient. i biologi og foredragsholder

Telefon 60 68 19 39 eller lise@liseevaldhansen.dk – Hør, hvordan vi kan hjælpe!

Lise Evald Hansens store ønske er, at vi bliver bedre til at forstå os selv og hinanden.

 

Lise startede sin erhvervsmæssige karriere med en uddannelse og næsten 10 års virke som biolog i Nordjyllands Amt. En stor del af arbejdet handlede om at formidle svært tilgængeligt fagligt stof til borgerne, hvilket førte til en overbygning på Danmarks Journalisthøjskole. Her fandt Lise ind til en gammel skriveglæde, som ikke lod sig tøjle. Kommunikations-vingerne blev for alvor testet som informationsmedarbejder hos Karneval i Aalborg. Og da de viste sig at bære, var det næste naturlige skridt at åbne kommunikationsbureauet TEKSTPERTEN. Det skete i 2006.

 

TEKSTPERTENs slogan ”forbinder mennesker med ord” siger det hele: For Lise handler kommunikation nemlig først og fremmest om mennesker. Om at formidle, forstå og forbinde. Om at bygge relationer. Det får hun god mulighed for at praktisere, uanset om hun hjælper skoler og virksomheder med at få styr på mailkulturen eller med at finde og fortælle det, der gør lige præcis dem anderledes end andre på markedet.

 

Lise har bygget TEKSTPERTEN op via netværk og er en meget erfaren relationsbygger. Hun har startet og faciliteret flere netværksgrupper og modtaget gentagne priser for sit arbejde.

 

Ved siden af sit virke som kommunikationsrådgiver fungerer Lise som inspirator for mennesker, der vil forstå og forebygge sygdom. Hun arbejder på en bog med udgangspunkt i sin egen historie som genetisk disponeret for kræft og bygger i Spirituel Biologi bro mellem moderne naturvidenskab, åndsvidenskab og ældgammel visdom. Ud fra mange års søgen og research har Lise defineret 6 centrale sundhedsområder. Også her er omdrejningspunktet kommunikation – dog med udgangspunkt i relationen til os selv og vores krop.

Sagt om Lise og hendes arbejde:

”Lise Evald Hansen gennemførte de to workshops på en motiverende og levende måde, og hun faciliterede en god dialog i gruppen.
– Skoleleder Lisbeth Storgaard Rose Hansen, Viborg Private Realskole

”Jeg synes, det er imponerende, hvordan du kan samle sådan et stof på en både overskuelig og letforståelig måde”
– Selvstændig zoneterapeut Merete Brandrup

Workshoppen om brug af mails var virkelig brugbar. Gode input, gode værktøjer og gode snakke. Nu er vi klædt på til at løfte mailkulturen på hele EUC Nordvest.
– Direktør Hans Chr. Jeppesen, EUC Nordvest

Lise Evald Hansen skaber en kærlig stemning hyldet i herlig energi alene med sin tilstedeværelse.
– Karin Wissing Becker, Klinik for afspænding

”Jeg var slet ikke klar over, der var så meget i det med mails.
– Afdelingsleder, Danbolig